Forside

Sisse Hansen

Forfatter

STOR TAK....

 

Dødens Landevej har været længe undervejs, og der er flere jeg gerne vil takke:

 

Min søde mor, der har været med i projectet - næsten - fra start. Fordi du ofte spurgte til bogen og ventede på at gennemlæse næste kapitel. Det har holdt mig til ilden. Og fordi du gav kritik på godt og ondt - også selv om du er mor.

 

Min dejlige mand, Michael, der har affundet sig med mange aftener, hvor jeg ikke har været helt mentalt til stede, men i stedet befundet mig i Bolivia. Fordi han gad google og diskutere passager. Og ikke mindst for hans tro på, at dette nok skulle lykkes, og at min drøm skulle blive til virkelighed.

 

Mine tålmodige børn for at holde tæt med hemmeligheden, selv om I ofte har spurgt ind til bogen.

 

Forlaget mellemgaard fordi I tror på projectet og vil udgive min bog. Jeg lærer meget af at arbejde med jer.

NÆSTE EVENT:

 

Der ligger nu flere bøger i Superbrugsen, Bjæverskov til alle, som har spurgt efter den.

 

Roskilde Lokal TV (Lorry, Kanal Roskilde) sender et 28 min. program om mine tanker og arbejdet med bogen.

Se udsendelsen her eller på Youtube.

Lidt om mig selv:

 

Jeg har en studentereksamen, men fandt ud af, at tænder har min store interesse. Derfor tog jeg uddannelsen til tandklinikassistent, og har været i faget lige siden.

 

Jeg kan godt lide sport og har prøvet mange forskellige sportsgrene bl.a sejlads og ridning inden jeg fandt glæden ved kampsport og fitness.

 

Bøger har altid fyldt meget i mit liv, og historien om Kassandra har længe rumsteret inderst inde. Jeg håber ikke Kassandra er færdig med sine oplevelser, så måske bliver hun sendt ud i verden igen..

DØDENS LANDEVEJ

 

Januar 2015

 

Da Kassandra tager med en børne- hjælpsorganisation til Bolivia, er det med ønsket om at hjælpe de fattige børn og gøre deres liv bedre. Kass og hendes kolleger får hurtigt succes med projektet, men oplever samtidigt flere konfrontationer med den lokale narkobande.

Da de ignorerer flere advarsler om at forsvinde, ender projektet katastrofalt.

Langsomt afsikrede Conzarles pistolen. Jeg ventede, mens jeg tænkte som en gal. Hvad kunne redde situationen?

"Jeg vil aldrig se dig igen," hvislede han. "Du holder dig væk fra min plantage. Du holder dig væk fra mine arbejdere. Løb, mens du kan."

Jeg havde ikke noget valg. Jeg turde ikke sætte mig op imod ham. Hans afstraffelse af Elena havde sagt sit. Jeg havde intet at vinde nu - alt at tabe. Alligevel rev den dårlige samvittighed i mig, da jeg langsomt gik baglæns.

Væk fra Conzarles. Væk fra familien. Væk fra truslen. Væk fra Elena.

 

Uddrag af Dødens Landevej